Tysk lærebog til voksne: Begegnungen A1+

Til dem der gerne vil lære tysk fra bunden af, anbefaler jeg lærebogen “Begegnungen – Deutsch als Fremdsprache A1+” af Anne Buscha og Szilvia Szita.

ISBN 10: 3969150051

ISBN 13: 978-3969150054

Det er en lærebog til voksne som er konciperet med henblik på dem der skal bo og arbejde i Tyskland, men ikke taler tysk endnu. Du lærer grammatikken fra bunden af uden at spilde tid, derfor er denne tyskbog også egnet til dig der taler lidt tysk i forvejen men har brug for en opdatering.
Bogen er meget velstruktureret og byder på mange øvelser, men det bedste er, at apps med lytteøvelser og et hæfte med løsninger følger med. Så bliver det nemt at lære selvstændigt og spare på udgifter til en privatlærer. Hvis disciplinen holder, kan en tysktime indimellem være tilstrækkelig.

Begegnungen A1+ præsenterer tysk grammatik og ordforråd som svarer til niveau A1 ifølge den europæiske referenceramme. Det vil sige, at du lærer at udtrykke dig på et elementært niveau i almindelige dagligdagssituationer. For eksempel lærer du at tale om dine hobbyer, din familie, din bolig og dit kontor, dine rejser, sundhed, mad, vejret og steder i byen. Du lærer at skrive korte e-mails og beskeder.
Når du er færdig med Begegnungen A1+, kan du fortsætte med Begegnungen A2+ og bagefter Begegnungen B1+. Så er du allerede på det niveau du skal nå for at kunne blive tysk statsborger.

Ja – nogle gange kan det godt være en udfordring at blive ved. Skulle motivationen eller disciplinen svigte, så læs “Peak” af Anders Ericsson. Han er ekspert i hvordan man bliver ekspert, og bogen er ikke bare meget spændende men også meget motiverende. Man får lyst til at blive en ørn til sit fag.